|
Hædersprisen
Foreningen NORDENs Hæderspris uddeles ved repræsentantskabsmødet, som en anerkendelse af en særlig bemærkelsesværdig indsats for at fremme samarbejdet mellem de nordiske folk udadtil og indadtil på et eller flere samfundsområder.
Prisen tildeles en person, en organisation eller en institution med virkefelt i Danmark eller i Norden som helhed.
 | Prisen består af et indrammet maleri af den store grønlandske kunstnerinde Aka Høegh, Qaqortoq.
Billedets titel er Ravnen og Ømmerten – om dengang ravnen og ømmerten gav hinanden pels, fave og mønster.
Læs sagnet om ravnen og ømmerten her.
|
Tildelinger:
Hæderspris 2009: Museet for religiøs kunst
Læs Landstyrelsens begrundelse her.
Se museets netsted her.
Hæderspris 2008: Vagn Lundbye
Landstyrelsens begrundelse for at tildele Vagn Lundbye prisen i år er både hans samlede forfatterskab med dets nordiske udgangspunkt i vid forstand og især ”Det Nordiske Testamente”. Læs mere...
Læs også Vagn Lundbyes takketale
Hæderspris 2007: Jørn Lund
Jørn Lund er ubetinget den nulevende enkeltperson i Norden der har ydet den største indsats for at fremme den nordiske sprogforståelse og det nordiske sprogfællesskab. Læs mere...
Hæderspris 2006: Anette Jensen
Lederen af Nordisk Informationskontor i Flensborg Anette Jensen får Foreningen NORDENs hæderspris 2006. "Dine initiativer har
skabt opmærksomhed i Sønderjylland samt Sydslesvig og har skabt ringe i vandet også hos den tyske flertalsbefolkning".
Læs mere...
Hæderspris 2004: Poul Schlüter
Foreningen NORDENs hæderspris blev indstiftet i 1997, hvor Islands tid-ligere præsident Vigdis Finnbogadóttir modtog prisen. Siden da har vi hvert år hædret enkeltpersoner, institutioner og virksomheder, som ”anerkendelse af en særlig bemærkelsesværdig indsats for at fremme samarbejdet mellem de nordiske folk indadtil og udadtil på et eller flere samfundsområder”.
Det er med stor glæde for Foreningen NORDEN, at vi nu kan uddele prisen til en person, der har stillet sin erfaring og anseelse til rådighed i arbejdet for en af denne forenings hjertesager, nemlig at knytte vore folk og lande tættere sammen i Norden.
Kære Poul Schlüter,
Du har i sandhed ydet en bemærkelsesværdig indsats for at fremme samarbejdet mellem de nordiske folk. Siden du for snart to år siden blev udpeget til at forestå arbejdet med fjernelse af grænsehindringer i Norden, har du sat dit eget helt særlige præg på arbejdet. Med stor dygtighed og en imponerende ihærdighed har du sikret, at samtlige nordiske ministre og ministerråd skulle stå skoleret. Uanset deres partifarve har du krævet fjernelse af grænsehindringer ud fra devisen ”er der en vilje, er der en vej”. Der har ikke været plads til undskyldninger fra ministre eller embedsmænds side. Det har været dejligt at følge dit arbejde og se resultaterne. Jeg ved, at du kunne have ønsket dig endnu mere, men både i de folkelige og politiske kredse, hvor jeg færdes, er man fuld af beundring for dit arbejde. Intet er for stort, intet er for småt. Alt fra store gennemgribende skatteaftaler til det at tage sin hund eller kat med hinsidan får en tur. Og du udfører dit arbejde med den lune og indfølingsevne, som vi kender dig for.
I 50’erne nåede vi langt med vedtagelser om pasfrihed, fælles arbejdsmarked, socialkonvention, senere har vi fået sprogkonvention og fælles uddannelsesmarked. En del af aftalerne blev langsomt udhulet, administrationerne
nerne glemte dem, og vi må som lovgivere også tage vores ansvar. Fokus var rettet andre steder hen.
Etableringen af Øresundsforbindelsen blev startskuddet for et nyt forsøg på at få et grænseløst nordisk samarbejde. For første gang i historien fik vi en mulighed for at afprøve dybden af det nordiske samarbejde i en region med 3 millioner indbyggere på begge sider af en nordisk grænse. Men allerede før forbindelsen åbnede 1. juli 2000 advarede Foreningen NORDEN mod regionale grænseaftaler og krævede nordiske aftaler, der markant kunne styrke mulighederne for de folkelige forbindelser over grænserne i hele Norden. Vi ville ikke tillade forbenede og gammeldags tænkende mennesker at stå i vejen for visionerne om en grænseløs udnyttelse af mulighederne. Og så blev det dig, Poul Schlüter, som kom til at sætte handling bag de ord og tanker, vi havde.
Allerede da Foreningen NORDEN blev startet i 1919 blev det slået fast, at foreningens formål var at styrke de nordiske folks samvirke indadtil og udadtil. Senere, efter afslutningen af anden verdenskrig, krævede foreningen fælles statsborgerskab for alle nordboere. Det ville for alvor have været med til at fjerne grænsehindringerne. I dag er vi dog lidt mere realistiske, men vi kræver et tydeligt nordisk medborgerskab, som vil bidrage til at befæste det grundlæggende fællesskab mellem nordboerne. Alle teknokratiske barrierer skal ryddes af vejen, så befolkningen for alvor forstår og opfatter Norden som et grænseløst samarbejde.
Foreningen NORDEN har fremsendt sine ønsker til den danske regering i forbindelse med, at Danmark overtager det nordiske formandskab i 2005. Fjernelsen af grænsehindringer i Norden er selvfølgelig placeret højest på vores ønskeliste. Vi anerkender i høj grad det arbejde, der er gjort i de seneste par år og roser din og det grænsepolitiske sekretariat i Nordisk Ministerråd for indsatsen så langt, og vore konkrete krav til det fortsatte arbejde er, at regeringen tager initiativ til at sikre, at der fortsat vil være en særlig højt profileret repræsentant, som arbejder på dette område, at der iværksættes analyser over de områder, som borgere og virksomheder oplever som problemområder, at der tages initiativ til en ny definition af det nordiske medborgerskab, at der sker en styrkelse af det grænsepolitiske sekretariat, at Hallo Nordens serviceområde udvides til også at omfatte virksomheder, samt at der i slutningen af 2005 afvikles en høring, hvor der gøres status over arbejdet med grænsehindringer. Vi har samtidig opfordret til en styrkelse af det grænsepolitiske sekretariat i Nordisk Ministerråd, så sekretariatet får mulighed for at gennemføre selvstændige analyser og igangsætte udviklingsarbejde inden for udvalgte prioriterede områder.
På konferencen i november 2003 på Christiansborg om grænsehindringer fortalte du om dit arbejde med grænsehindringer. Ved samme konference gav du vores forening et venligt men bestemt klap bagi, fordi du mente, vi ikke var nok på banen med en støtte til arbejdet for fjernelse af grænsehindringer. Det klap tog vi til os. Jeg inviterede dig på selve konferencen til et møde på Foreningen NORDENs landskontor, et møde som kom i stand i foråret. Jeg synes, vi havde en god og konstruktiv drøftelse ved den lejlighed. Og som du kan høre, har vi skærpet tonen. Det er jo os, der lægger ører til folk, der kommer i klemme i bureaukratiet, når de skal flytte sig midlertidigt eller permanent mellem landene. Mange af vore medlemmer har mærket grænsehindringerne, og andre henvender sig via servicetelefonen Hallo Norden, som vi er glade for at administrere, fordi den giver os et indblik i de enkeltes konkrete problemer.
Poul Schlüter, du skal have en stor tak for din indsats. Vi håber ikke den stopper lige med det samme. Vi vil i hvert fald ikke være kede af, hvis du tog en periode til.
Meget er i denne korte periode sket med fjernelse af konkrete grænsehindringer mellem de nordiske lande. Men meget udestår også endnu. Med dig har Nordisk Ministerråd taget opgaven til sig og vil, som de selv siger, fremover arbejde mere systematisk og effektivt for at få fjernet endnu flere grænsebarrierer. Det er gode tegn, som glæder os i Foreningen NORDEN.
Du har til fulde fortjent Foreningen NORDENs hæderspris 2004, og jeg beder dig, Poul Schlüter om at komme herop og modtage den grønlandske kunstner Aka Høeghs smukke maleri over det grønlandske sagn ”Islommen og ravnen”, som en anerkendelse af dit arbejde.
Tilbage til start af siden
Hæderspris 2003: Rasmus Lyberth
Foreningen NORDENs hæderspris blev indstiftet i 1997, da Islands tidligere præsident Vigdis Finnbogadóttir modtog prisen. Siden har den hvert år på vort repræsentantskabsmøde været givet til en personer, en organisation eller en institution ”som en anerkendelse af en særlig bemærkelsesværdig indsats for at fremme samarbejdet mellem de nordiske folk udadtil og indadtil på et eller flere samfundsområder”.
Når Foreningen NORDENs landsstyrelse har valgt at uddele årets hæderspris til dig, Rasmus Lyberth, så er det selvfølgelig, fordi du har været en fantastisk fortolker og formidler af grønlandsk kultur ved arrangementer over hele Norden. Jeg har hørt, at din nordiske sangerdebut fandt sted i den modsatte ende af Norden, end den du selv kommer fra - nemlig i Finland. Siden har du op til flere gange været rundt i hele Norden, og du har også stået på de skrå brædder uden for Nordens grænser.
Dine fortolkninger har en sjælden originalitet. Når du synger, er der ikke noget at tage fejl af, du giver os, som lytter, en unik oplevelse. En oplevelse med krop og sjæl, hele den storslåede grønlandske natur rummes i din stemmepragt. Du synger på grønlandsk, men selv om vi ikke forstår sproget, fornemmer vi indholdet. Det rummer følelser for dine medmennesker og for den natur, du er opvokset med. Det rummer også en socialrealistisk forvirring, som du er opvokset i. Men midt i forvirringen rummer det kærligheden, kærligheden til dine nærmeste og også til de fjerneste. Jeg ser lysglimt i dine øjne, som dit seneste udspil på CD hedder, eller Viljen er styrke fra dine yngre år, fortæller meget om din verden. Med en naturlig proces fra rebel til romantiker. Men aldrig en pladderromantiker, blot overtager de gode følelser de vrede, uden du mister biddet.
Jeg har ladet mig fortælle, at du er autodidakt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad din stemme kunne have opnået på et operaakademi. Godt du blev hos os og glemte akademiet.
Du har just rundet de 52 år, så du har stadig meget at give os. Efter din fødsel i Maniitsoq og dine unge år i Grønland, har du også med mellemrum boet i Danmark. Men du har holdt den nære kontakt til din fødeø og aldrig været i tvivl om din identitet. Derfor passer du også godt i en nordisk sammenhæng – vi vil ikke uniformeres men gerne have et samarbejde mellem forskellige identiteter. De, der ikke fastholder deres identitet, forsvinder.
I Grønland blev du uddannet matros og flymekaniker. Der går rygter om Grønlandsfly’s syngende flymekaniker, der med høj og klar røst sang forbavsede passagerer ud af Sikorsky-helikopteren. Senere blev du skuespiller. En uddannelse, der bragte dig ind på et andet kulturfelt i en årrække. Men hvad enten det var sangen eller skuespillet, der optog dig, var Grønland og grønlandske forhold stadig i centrum. Både Tukak teatret og Riddersalen har nydt godt af din skuespilkunst og flere film blev det til: Inuit, Tukuma og Lysets hjerte, som havde premiere i 1998 og blev en stor succes i biograferne - så stor, at der blev solgt 20.000 biografbilletter til Nuuk’s 10.000 indbyggere i premiereperioden. Siden er filmen blevet vist flere gange i TV og du blev nomineret til en Bodil for den bedste mandlige hovedrolle.
Senest har du udgivet en digtsamling Elsk livet, for livet elsker dig med digte på både grønlandsk og dansk. Her samler du hele din erfaring om det at være grønlænder og menneske (inuit). Her digter du om grønlænderen (digtet: Du grønlænder) der ligesom du rejste ud:
Jeg ved, hvorhen du fløj, hver gang
du lettede fra dit elskede land.
Du gjorde det i overbevisningen om,
at det, du gjorde, var dit bidrag
til landets opbygning
Du, grønlænder, du mand fra Grønland,
bliv bare ved med at flyve.
Du, grønlænder, du, mand fra Grønland,
målet flytter sig ikke!
Uendelige dage og nætter er gået,
da dagen endelig oprinder, hvor dit mål er nået.
Den længselsfuldt ventede dag er kommet,
hvor du kan flyve hjem og tage fat.
Nu er du atter vendt tilbage – tilbage til Grønland. Du har med din kone slået dig ned i Qaqortoq/Julianehåb og taget fat på et job, som lærer. Jeg ved, at din kone er med i bestyrelsen for Foreningen NORDEN i Grønland, og at du selv støtter arbejdet med at genskabe en NORDEN-forening i Grønland. Et arbejde, vi ønsker jer meget held og lykke med. Vi har savnet jer i vores nordiske sammenhæng i mange år. Det nordiske samarbejde er i bund og grund et folkeligt samarbejde. Derfor er det så vigtigt, at der er folkelige foreninger overalt i Norden, der arbejder for et styrket nordisk samarbejde og en styrket nordisk bevidsthed. Det gør en forskel!
Selvom du nu udfolder dig i Qaqortoq, håber jeg, at du fortsat vil have overskud til at give os i det øvrige Norden nye oplevelser. Både inden for musik, teater og film og skribentvirksomheden. Hvis du forsvinder, forsvinder en kulturel dimension, som det vil være svært at erstatte og endnu sværere at være foruden. Derfor ønsker vi dig held og lykke i Sydgrønland, men glem ikke os, der venter på flere store kulturoplevelser fra dig. Husk dit eget omkvæd fra digtet Du grønlænder fra før, hvor du efter Den længselsfuldt ventede dag er kommet, hvor du kan flyve hjem og tage fat fortsætter
Du grønlænder, du mand fra Grønland,
bliv bare ved med at flyve.
Du, grønlænder, du, mand fra Grønland,
målet flytter sig ikke.
Du er vant til at modtage priser og ordner. KODA-prisen, LO’s kulturpris og Ridder af Dannebrog blot for at nævne nogen. Vi er glade for, at du vil modtage Foreningen NORDENs hæderspris, en pris du fuldt ud har fortjent, og jeg vil bede dig modtage en anden stor grønlandsk kulturpersonlighed, Aka Høeghs smukke værk over det grønlandske sagn Ravnen og islommen, som anerkendelse for dit arbejde.
Aka Høeghs kunst over samme grønlandske sagn har lige siden Foreningen NORDENs Hæderspris blev indstiftet, udgjort det håndgribelige bevis på hæderen. Det ville vi ikke ændre, selvom du er bysbarn med hende.
Tilbage til start af siden
Hæderspris 2002: COOP Norden
På vegne af COOP Norden, fik Ebbe Lundgaard på repræsentantskabsmødet i Lyngby i september 2002 overrakt Foreningen NORDENs hæderspris år 2002.
Hædersprisen tildeltes med følgende begrundelse:
COOP Norden er den største nordiske detailhandelsvirksomhed med tilknyttede produktionsvirksomheder og er et eksempel
på nordisk samarbejde i praksis til gavn for de nordiske forbrugere og for virksomhedens medarbejdere i de nordiske lande.
COOP Norden er baseret på demokratisk medlemsindflydelse via de enkelte nordiske landes brugsforeningsbevægelser og er
dermed et positivt eksempel på et resultatrigt samarbejde mellem de folkelige bevægelser på nordisk plan.
Foreningen NORDEN i Danmark har i årenes løb haft stor glæde af brugsforeningsbevægelsen som en aktiv samarbejdspartner,
bl.a. i forbindelse med udvekslingen af unge i sommerjobs gennem NORDJOBB-ordningen.
Tilbage til start af siden
Hæderspris 2001: Benny Andersen - "en nordisk væremåde"
Digteren, komponisten og musikeren Benny Andersen fik i repræsentantskabsmødet i Århus i september 2001 overrakt Foreningen NORDENs hæderspris år 2001. Det skete med bl. a. denne motiverende tale til Benny Andersen, som landsformanden, Knud Enggaard, holdt:
Når vi skal synge, sker det hyppigere og hyppigere, at vi finder Benny Andersens tekster frem. Om foråret, "når alting skæres ned", skærer vi "i buskadser og budgetter", og "banket bliver mangen en måtte". Sommeren kendetegnes ved "vasketøj vajer for vinden". Og når dagen er slut, opfordrer vi hinanden til at "gå lige hjem".
Allerhelst synger vi dog om "Nina med fugtig hud", der kommer fra badet umiddelbart før "kaffen er klar". I alt syv sange er der blevet plads til i Højskolesangbogen, og mere kan man ikke forvente når man er nulevende.
Benny Andersen er blevet kendt og skattet for sin ofte humoristiske jongleren med det danske sprog, både med hensyn til at lege med de udtryk og metaforer, vi har, og at skabe nye vendinger og underfundigheder, der har brændt sig fast i vores bevidsthed. Benny Andersen har således skrevet for børn om Snøvsen som vi alle går fra, og om hvordan man "køber katten i sækken".
Men også mange nye sproglige underfundigheder har Benny Andersen skabt. Vi kan nævne et par stykker::
fra digtet Smil:
"jeg bærer med smil mit smil",
fra digtet Godhed:
"jeg er egentlig bedst
når jeg er helt alene"
eller fra Damer:
"Det går ikke uden
det er besværligt med
men uden går det slet ikke"
Ikke underligt, at Benny Andersen er blevet gjort til dansk nationalskjald.. Og hvorfor er han det? Vel især fordi han på en eller anden måde er i stand til at leve sig ind i os, vore tanker og følelser, og give dem det udtryk, som vi ikke selv kan finde ord for. Men når vi ser udtrykket i Benny Andersen tekster, er vi klar over, at det er netop sådan vi har det og føler det.
Men det er ikke derfor, Benny Andersen skal have Foreningen NORDENs hæderspris. Det er heller ikke, fordi du har været barpianist og i øvrigt turneret i de nordiske lande. Det er heller ikke, fordi du bandt Sverige og Danmark sammen før broen med Svantes viser.
Årsagen er en anden.
Når vi morer os sammen, svenskere og danskere, læser vi tit et digt, som hedder Skabssvenskere.
I Danmark diskuterer vi meget i disse år, hvad det vil sige at være dansk. Og nogle politiske partier slår sig op på at være danskhedens vogtere. Dit digt handler også om at være danskere, og det fortæller, at vi danske ikke er så danske, når det kommer til stykket. Vi er vel nærmest svenskere. I digtsamlingen Denne kommen og gåen har du et digt med titlen I begyndelsen. Det handler også om indvandring til Danmark, og om hvordan indvandrerne var med til "at danne Danmark".
Selv om nogle i disse år gerne vil lukke Norden for det, der kommer udefra, melde sig ud af Europa og verden, har det altid været sådan, at folk kom til (og rejste ud). Nordboerne har altid rejst ud, men de har også altid fået gæster. De gamle nordboere tog ud i verden og tog tjeneste og beholdt den så længe de selv ville. Hos hinanden og hos andre. Og andre var velkomne. Der har været frihed og plads til alle. Der var åbent landskab.
Med dine digte om dem, der tænker anderledes, har du givet os forståelse af os selv.
I digtet Mit hjertes indvandrer, som sandsynligvis er tænkt meget konkret til din "livsfordobler", dit "hjertes indvandrer", siger du noget om hvad åbenhed for det fremmede kan give os, og vi tror det kan bruges bredere end i din evt. helt konkret livssituation:
"Jeg mødte dig som en fremmed
men fandt ud af at du kendte mig
bedre end jeg selv
Du førte mig på opdagelse i mig selv
……………….."
Kære Benny Andersen.
Når vi har valgt dig til Foreningen NORDENs hæderspris 2001, er det fordi vi føler, at du med din digtning har givet udtryk for en grundlæggende nordisk tanke: Det frie, åbne, fordomsfrie, et demokratisk samfundsideal, hvor alle har ret til at være og alle har plads.
Og med din digtning og menneskeforståelse har du hjulpet os alle til at komme til orde.
Du er ikke en digter med store ord og vilde armbevægelser. Dit sprog er præget af oplevelsen af de nære ting, som vi glæder os over: brusebad og morgenkaffe, glæde over livet og dets underfundighed.
Dette er en nordisk væremåde.
Tilbage til start af siden
Hæderspris 2000: Programmedarbejder Søren Ryge Petersen, DRTV
Fg. landsformand Arne
Nielsen sagde i sin overrækkelsestale i Foreningen NORDENs repræsentantskabsmøde
på Christiansborg Slot i København bl. a.:
Det er nu fjerde gang, Foreningen Norden uddeler sin hæderspris i forbindelse med foreningens repræsentantskabsmøde.
Det er med stor glæde jeg i år kan tildele prisen til programmedarbejder Søren Ryge Petersen, som gennem en lang række
udsendelser i DR TV fra de øvrige nordiske lande i særlig grad har formået at skærpe danskernes interesse for Norden.
Hans engagement og evne til at formidle og begejstre gør, at hans udsendelser bliver set af mange, og at vi altid
glæder os til hans TV-programmer.
Søren Ryge, der mødte frem i en dejlig færøsk trøje, takkede for prisen ved at afsløre lidt om de nært forestående
udsendelser i TV - "I Erik den Rødes fodspor". Søren Ryge Petersen fik overrakt et litografi af den grønlandske
kunstnerinde Aka Høegh.
Tilbage til start af siden
Hæderspris 1999: Københavns Radio og Radio Malmöhus
Landsformand Dorte Bennedsens tale i repræsentantskabsmødet i Næstved:
Foreningen NORDENs Hæderspris blev indstiftet i 1997, da tidligere præsident i Island, Vigdís Finnbogaðóttir modtog prisen. Sidste år uddelte vi prisen til de nordiske soldater, der deltager i det fredsbevarende arbejde i Bosnien.
Det er med stor glæde, at Foreningen NORDEN i år kan uddele prisen til det forbilledlige samarbejde, der er kommet i stand mellem Københavns Radio og Radio Malmöhus.
Lige siden vedtagelsen af den faste forbindelse over Øresund har Foreningen NORDEN understreget vigtigheden af, at man ikke udelukkende fokuserede på dette enorme ingeniørarbejde i milliardklassen, men også så på det mangefold af muligheder, Øresundsforbindelsen medfører for befolkningen.
Den umiddelbare virkning vil selvsagt mest tydeligt komme til udtryk for de 3 millioner indbyggere, der bor tæt på Øresundsforbindelsen, men der vil helt givet også være en positiv virkning for alle nordboere og ikke mindst vigtigt for os er det, at Øresundsforbindelsen giver stor mulighed for en mere positiv forståelse af det nordiske samarbejde. Danmark bliver med Øresundsforbindelsen knyttet tættere til vore nordiske naboer, og det vil have en gunstig virkning på opfattelsen af det nordiske og samhørigheden i Norden.
Jeg synes, det har været interessant at læse de undersøgelser, som bl.a. Handelshøjskolen i København har lavet, som klart viser, at danskerne i regionen, efterhånden som Øresundsbyggeriet er skredet frem, har ændret opfattelse af vore svenske naboer. For nogle få år siden havde danskerne ikke et særligt positivt syn på svenskerne, men langsomt er stemningen ændret til et mere positivt syn - og det endda inden den fysiske forbindelse har fået sit konkrete resultat.
Selvom den udvikling kunne påvises, inden Københavns Radio og Radio Malmöhus gik i luften med fællesudsendelser, er jeg sikker på, at jeres aktivitet også har haft en gunstig virkning i retning af større forståelse for hinanden på begge sider af sundet. Når udsendelserne så også er blevet mere populære blandt befolkningen, end man havde forventet, skyldes det jo, at befolkningen har haft behov for og lyst til at lære noget mere om broderfolket. - Og så selvfølgelig fordi udsendelserne har været lytteværdige.
Foreningen NORDEN vil gerne med overrækkelsen af Hædersprisen takke for det pionerarbejde, de to radiostationer har startet. Det er - som der står i grundlaget for Hædersprisen - “en anerkendelse af en særlig bemærkelsesværdig indsats for at fremme samarbejdet mellem de nordiske folk udadtil og indadtil på et eller flere samfundsområder”. Men det er også vores ønske, at pionerindsatsen fortsættes. At de to radiostationer ikke slipper opgaven, når Øresundsforbindelsen bliver indviet, men tværtimod forstærker indsatsen, når befolkningen får endnu bedre mulighed for at drage deres egne erfaringer i mødet med “dem hinsidan”. og at jeres pionerindsats også bliver fulgt op af andre både i medieverdenen, men også i alle andre dele af samfundslivet.
Jeg kan ikke her lade være med at citere Klaus Rifbjerg fra “Mellem brødre”, når han skriver: “Skåningen i København har dog det særlige ved sig, at der på samme tid er tale om en fremmed og om en meget nærtstående nabo” og senere fortsætter: “Fint at vi har hinanden og herligt, at den ligevægt har indfundet sig, som gør, at vi kan nærme os hinanden uden rovgriske øjne og uden følelsen af, at den ene er underlegen i forhold til den anden hverken økonomisk eller kulturelt. Vi har hver især noget at byde på. Meget, faktisk”. Ja, meget - meget mere end når den svenske forfatter Christer Hermansson ironisk skriver “Forbindelsen mellem den danske og de nordiske naboers folklore er især tydelig hvad angår teaterforestillinger og hurtigtog”.
Jeg har med vilje citeret en dansk alvorsmand og en svensk humorist. Hvis vi skulle tro fordommene vore to brødrefolk imellem, ville det modsatte have passet bedre. Men vores fordomme er fordomme - og de savner dybde. Det viste eksempel står heldigvis ikke alene.
Jeg vil i min beretning senere på dagen komme tilbage til den gensidige sprogforståelse som en vigtig nøgle til at åbne mulighederne i vores region. I har også sat fokus på sproget i jeres udsendelser. Det er godt, men samtidig svært. Svært, fordi der ikke er tale om to forskellige sprog, men om dialekter. Forudsætningerne for at undervise i fremmedsprog er udviklet på alle planer i mange år i pædagogiske kredse. Men hvordan underviser vi i dialekter, hvor det i højere grad er psykologien, der sætter begrænsningen end metodikken.
Oluf Høst skriver i “Fra Orion til Gudhjem”: “Læser i en avis: Svenske og norske ord og udtryk er ikke velsete i dansk, og dog er det vort eget, vi henter hjem. Jeg samtykker. Jeg føler mange svenske ord som noget oprindeligt, der er tabt”.
Vi står ved indledningen af det nye årtusinde over for mange nye nordiske udfordringer. Det gør ikke noget, at disse udfordringer starter i Øresundsregionen. Vi skal løse opgaven til fælles gavn og glæde, men det kræver, at vi alle arbejder sammen. Tak for Københavns Radios og Radio Malmöhus indsats. Vi glæder os til at se fortsættelsen. I har fuldt ud fortjent Foreningen NORDENs Hæderspris 1999, og jeg vil bede Bodil Rahbek, Københavns Radio og Sven Linderoth, Radio Malmöhus om på vegne af jeres to radiostationers medarbejdere at modtage den grønlandske kunstner Aka Høeghs smukke værk over det grønlandske sagn “Islommen og ravnen” som en anerkendelse for jeres idé og jeres arbejde.
Tilbage til start af siden
Hæderspris 1998: Den nordiske del af SFOR-Styrken i Bosnien
Hædersprisen 1998 tildeltes prismodtagerne fordi ”styrken i detr fredsskabende arbejde har vist at handle på grundlag af nordiske værdinormer og demokratisk sindelag”, som landsformand Dorte Bennedsen sagde i talen i repræsentantskabsmødet i Frederiksberg Rådhus.
Selv om de nordiske soldater indgår i en international fredsstyrke og efter bemyndigelse fra FNs sikkerhedsråd, så ved vi også, at det ikke er ligegyldigt, hvilke værdier, der præger de soldater, som skal løse internationale opgaver. Jeg har en klar fornemmelse af, at de nordiske soldater arbejder ihærdigt for at sikre, at de menneskelige lidelser bliver så få og små som muligt, både, når de overordnede beslutninger tages, men også i daglig handling, når den enkelte soldat møder problemerne, sagde landsformanden.
Forsvarsminister Hans Hækkerup modtog på de nordiske soldaters vegne hædersprisen og lod den gå videre til repræsentanter for styrken i den nordisk-polske brigade i Bosnien.
Tilbage til start af siden
Hæderspris 1997: Vigdís Finnbogadóttir
Foto: Arne Illeborg
Da Foreningen NORDENs lokalafdelinger skulle finde den første modtager af den da nystiftede hæderspris var der en indlysende kandidat: Vigdís Finnbogadóttir, Islands da afgåede mangeårige præsident. Prisen blev overrakt af landsformand Dorte Bennedsen, der fastslog, at Vigdís Finnbogadóttir var blevet symbolet på det nordiske samarbejde og de nordiske værdier:
Din styrke har været, at du samtidig med din åbenhed overfor andre kulturer hele tiden har været dig bevidst, hvem du er, og været bevidst om dine nordiske rødder, den kultur, du og alle vi andre har fået ind med modermælken.
Vigdís Finnbogadóttir sagde i en kort takketale bl.a.:
Det betyder selvfølgelig meget for mig, at der er nogen, der har lagt mærke til det, jeg har gjort. Jeg har i så mange år taget det som en selvfølgelighed i mit liv at tale for det nordiske samarbejde. Så bliver man meget taknemmelig, når, når nogen lægger mærke til, at det er en stor ambition at føle og vide, at Norden står sammen. Det nordiske er vigtigt, fordi vi er beslægtede - som familie, der har meget til fælles. Og så er vi alligevel fantastisk forskellige. Men på alle tider i vores historie har vi krydset hinanden, og det bliver vi ved med. I Norden er vi hjemme.
Tilbage til start af siden |
