NORDEN I BEVÆGELSE - BEVÆGELSERNE I NORDEN
September 2004

Foreningen NORDENs anbefalinger til det danske formandskabsprogram 2005

Danmark overtager formandskabet for det nordiske samarbejde 1. januar 2005.

I den forbindelse skal Foreningen NORDEN hermed tillade sig at fremsætte sine ønsker til det formandskabsprogram, som den danske regering udarbejder forud for Nordisk Råds session i Stockholm 1. – 3. november 2004.

Danmark overtager formandskabet på et gunstigt tidspunkt, da det nordiske samarbejde netop nu er mere i fokus end samarbejdet har været i mange år. Norden er i bevægelse. Det giver store forpligtelser til det danske formandskab.

Den nyligt påviste styrkede folkelige opbakning til det nordiske samarbejde er et godt grundlag for et aktivt og fremadrettet formandsprogram, der allerede fra første færd vil have folkelig legitimitet. De seneste års styrkede nordiske samarbejde i erhvervslivet med et utal af nordiske fusioner og samarbejdsoverenskomster mellem store virksomheder i Norden, det væsentligt styrkede grænseregionale samarbejde, ikke mindst i Øresundsregionen efter etableringen af den faste forbindelse over Øresund, samt den nylige store udvidelse af EU, hvor en højere grad af regionalisering af samarbejdet, især for små lande som de nordiske, ligger ligefor, bør inspirere det danske formandsprogram. Befolkningen kræver mere nordisk samarbejde, erhvervslivet kræver mere nordisk samarbejde og den internationale udvikling kræver mere nordisk samarbejde.

Foreningen NORDEN mener, at ovennævnte faktorer giver det bedst tænkelige udgangspunkt for et visionært dansk formandsprogram, der gør dem til skamme, som mener, at Danmark har været fodslæbende i forhold til et aktivt nordisk samarbejde.

Vore ønsker dækker langt fra alle de nordiske samarbejdsområder. Mange af samarbejds-områder er inde i en god udvikling, og vi mener ikke, at formandsprogrammet skal dække alle områder af samarbejdet og dermed udvande budskabet, men fremhæve og give retningslinierne for de særlige indsatsområder. Foreningen NORDEN ønsker medtaget i det danske formandskabsprogram
  • at det unikke folkelige sammenhold, der er opbygget mellem de nordiske lande, og som giver det nordiske samarbejde sin helt specielle legitimitet, gives højeste prioritet i det danske formandskabsprogram for derigennem at sikre på alle områder at styrke og videreudvikle de nordiske folks samarbejde indadtil
  • at en opfølgning af det folkelige krav, der er til mere nordisk samarbejde i forhold til EU, gives høj prioritet i formandskabsprogrammet for derigennem at sikre på alle områder at styrke og videreudvikle de nordiske folks samarbejde udadtil.

Norden indadtil

Norden har stadig behov for en dynamisk udvikling indadtil, selvom Norden især i 50’erne har gennemført mange aftaler og konventioner på det mellemfolkelige område. Moderniseringen af det nordiske samarbejde skal ske på baggrund af og i respekt for de folkelige forudsætninger, som netop har gjort samarbejdet til noget helt særligt. Med Øresundsforbindelsens etablering, samarbejdet i den skandinaviske triangel mellem Nordjylland, Sydnorge og Göteborg-regionen samt den lange række af industrifusioner på nordisk niveau, er der stadig et stort behov for integration, lovharmonisering og udnyttelse af de muligheder, der nu er skabt for et vitaliseret nordisk samarbejde. Der skal arbejdes videre med at forstærke de nordiske forbindelser til gavn for befolkningen og erhvervslivet. Kravene er så høje, at der bør sættes turbo på den nordiske lovharmonisering. Alle dele af samfundet higer efter mere nordisk samarbejde, som kan lette hverdagen, når folk, varer og tjenesteydelser skal krydse de nordiske grænser. Det kolossale potentiale, der ligger i det nordiske samarbejde i disse år, skal udnyttes, ellers falder interessen. Befolkningen vil ikke fortsat bruge tilbudene i grænseregionerne, hvis det at arbejde i et land og bo i et andet ikke fungerer. Hvis borgerne støder på bureaukratiske forhindringer i dagligdagen, havde man lige så godt kunnet lade være med at ofre energi og kroner på etableringen af de fysiske forbindelser. Så bliver de en negativ oplevelse for de nordiske medborgere i stedet for en positiv.

Et fleksibelt arbejdsmarked, hvor man sikrer folks mulighed for mobilitet, er af folkelige og økonomiske grunde afgørende. Mange har allerede udnyttet de nye muligheder, efter at den faste forbindelse over Øresund er etableret. De enten bor eller arbejder hinsidan. Det er gjort i tillid til, at reglerne bliver ændret, så de er motiverende og ikke hindrende for integrationen. Integrationen i Øresundsregionen bør vise vejen for alle de andre grænseregionale samarbejdsmuligheder i Norden.

Politik er at ville. Tiden er ikke til nationalt snæversyn. Især ikke mellem broderfolk.

Grænsehindringer i Norden

Det vigtigste politiske arbejdsområde for en mere vital udvikling af det nordiske samarbejde er det arbejde, som i 2003 blev iværksat for at fjerne grænsehindringer i Norden.

Siden da har tidligere statsminister Poul Schlüter arbejdet energisk for at skabe resultater og viden på dette område.

Der er allerede opnået betragtelige resultater inden for den periode, som nu er gået. På arbejdsmarkedsområdet er især arbejdet på en nordisk jobformidling iværksat, der er igangsat udredningsarbejde omkring mulighederne for at gøre de nordiske arbejdsløshedsforsikringssystemer mere ensartet, og der er tilsvarende inden for social- og sundhedsområdet, uddannelsesområdet m.fl. iværksat en række nye initiativer som en direkte følge af arbejdet med at fjerne grænsehindringer.

Ikke mindst i forbindelse med grænsehindringstiltag på arbejdsmarkedsområdet har der vist sig problemer i forhold til inddragelsen af tredje landes medborgere. Det nordiske medborgerskab blev defineret i Helsingforsaftalen af 23. marts 1962 i en helt anden virkelighed, end den der hersker i dag. Vi vil opfordre til, at man sætter et arbejde i gang for at redefinere det nordiske medborger-skab, så det i højere grad lever op til nutidens virkelighed.

Et af de mest afgørende områder for borgere, der arbejder i et andet nordisk land, er skatteområdet, og her er der opnået en række resultater ikke mindst i forbindelse med den nye skatteaftale imellem Sverige og Danmark, som har lettet mulighederne for borgerne. Etableringen af særlige grænsegæn-gerskattekontorer har også haft en umiddelbar positiv effekt og udvidet servicen for borgerne ganske betragteligt.

Men der har også vist sig vanskeligheder i arbejdet på en række områder, hvor der er sammenstød imellem national lovgivning og ønsket om en smidiggørelse af reglerne.

Der er helt afgørende, at arbejdet med at fjerne grænsehindringer fortsætter, og det er ligeledes vigtigt at fastholde den model ”(Schlüter-modellen”), som hidtil har været anvendt. Foreningen NORDEN skal derfor opfordre til, at såfremt Poul Schlüter ikke har mulighed for at fortsætte sit arbejde i 2005, så bør den danske regering tage initiativ til, at der udpeges en ny særlig repræsentant med de samme kvaliteter og med samme forudsætninger, som tilfældet har været hidtil.

En vigtig del af den fremtidige udvikling i arbejdet på at fjerne grænsehindringer vil være at sikre at lette virksomhedernes udviklingsmuligheder uden hindringer imellem landene.

Foreningen NORDEN opfordrer derfor til, at man forstærker arbejdet på dette område. I tilknytning hertil er informationsformidling og servicering af borgere og virksomheder central, således som det hidtil har været gennemført via Hallo Nordens virksomhed.

I den fremtidige udvikling af Hallo Norden er det afgørende at forstærke markedsføringsindsatsen, så informationer når ud til alle borgere. Endvidere må servicetjenesten udvide sit aktivitets-område til at omfatte virksomheder og andre institutioner, der måtte opleve grænsehindringer i deres daglige virke. En udvidelse af ressourcerne til Hallo Norden er således påkrævet.

Tilsvarende skal Foreningen NORDEN opfordre til en styrkelse af det grænsepolitiske sekretariat i Nordisk Ministerråd, så sekretariatet får mulighed for at gennemføre selvstændige analyser og igangsætte udviklingsarbejde inden for udvalgte prioriterede områder.

Foreningen NORDEN ønsker medtaget i det danske formandsprogram
  • at regeringen tager initiativ til at sikre, at der fortsat vil være en særlig højt profileret repræsentant, som arbejder på dette område,
  • at der iværksættes analyser over de områder, som borgere og virksomheder oplever som problemområder,
  • at der tages initiativ til en ny definition af det nordiske medborgerskab,
  • at der sker en styrkelse af det grænsepolitiske sekretariat,
  • at Hallo Nordens serviceområde udvides til også at omfatte virksomheder,
  • at der i slutningen af 2005 afvikles en høring, hvor der gøres status over arbejdet med grænsehindringer.


Det nordiske tv-samarbejde

Foreningen NORDEN understreger behovet for at sikre og forbedre mulighederne for at se nabolandenes tv.

Målet må være, at borgerne skal kunne se public service-tv fra alle nordiske lande i hele Norden som et positivt resultat af den tekniske udvikling og helt i tråd med det nære nordiske samarbejde på alle andre områder.

Den nordiske udveksling af tv-programmer og nordisk samproduktion må fortsat gives høj prioritet.

I alle de nordiske landes mediepolitik er der lagt stor vægt på public service-forpligtelsen i de offentligt finansierede elektroniske medier. Derved adskiller Norden sig fra langt de fleste andre lande. De nordiske landes public service-kanaler bør være omfattet af reglerne om ”must carry” i alle de nordiske lande.

Foreningen NORDEN ønsker medtaget i det danske formandskabsprogram
  • at personer, som bor i Norden, skal kunne vælge/abonnere på tv-tjenester i andre nordiske lande end det land, de bor i,
  • at den nye teknik anvendes til øget distribution af public service-programmer og dermed fremmer et nordisk marked for digitalt tv,
  • at for høje omkostninger i forbindelse hermed ikke rammer nordiske medborgere, som ønsker at tage del i et sådant grænseoverskridende tv-udbud,
  • at medierne styrker nyhedsformidlingen om nordiske forhold.


Det nordiske sprogsamarbejde

Foreningen NORDEN skal opfordre til, at de skandinaviske sprogs stilling styrkes i undervisning, medier og i anden offentlighed i alle de nordiske lande og selvstyreområder.

Sprogene er ikke ens. I og bag det enkelte sprog ligger bestemte måder at anskue verden på. Dette forhold er grundlæggende for den enkelte sproglige rigdom og mangfoldighed i verden. Det er selvsagt også en af vanskelighederne ved at overføre tanker og erfaringer fra en kultur til en anden.

Det er det samme forhold, der udgør grundlaget for, at de nordiske sprog er bedre egnede til at beskrive erfaringer og tanker blandt folk i Norden. Det er enestående, at vi kan tale og skrive indbyrdes afvigende sprog og dog forstå hinandens udsagn, og det er en enestående rigdom ved det nordiske kulturfællesskab.

I og med dette faktum er det magtpåliggende, at de nordiske sprog bruges, og at brugen af dem styrkes på alle områder i samfundet og i den enkeltes tilværelse. Overalt, hvor de skandinaviske sprog er i brug: I skolen, i medierne, på arbejdspladsen, i videnskaben og i litteraturen, må de have høj prioritet; det er i disse sprog, man finder nøglen til at forstå tilværelsen i vor del af verden. Selv om det nordiske kulturfællesskab er beriget med flere og anderledes opbyggede sprog – finsk, samisk og grønlandsk – sprog, der i nogle henseender afviger stærkt fra dansk, norsk og svensk – så er overensstemmelsen i det, der kan siges på de forskellige sprog, ikke desto mindre iøjnefaldende.

Derfor skal en styrket anvendelse af de nordiske sprog omfatte på den ene side en styrkelse af dansk, norsk og svensk, og på den anden side en styrkelse af bevidstheden om samtlige sprog i Norden.

Foreningen NORDEN ønsker medtaget i det danske formandskabsprogram
  • at støtte arbejdet for parallelsproglighed,
  • at støtte arbejdet for at modvirke domænetab,
  • at opfordre relevante ministre til at styrke det nordiske stofs placering i såvel grundskolen som gymnasiet samt på folkebibliotekerne,
  • at opfordre relevante ministre til at styrke det nordiske stofs placering i læreruddannelsen, i journalistuddannelsen og på universiteterne.


Det nordiske retslige samarbejde

På mange lovgivningsområder er det efter foreningens opfattelse af betydning, at der stræbes imod retsenhed i de nordiske lande. For det første kan retsenhed have praktisk betydning for personer, som fra et nordisk land skifter bopæl eller opholder sig i et andet nordisk land. Ensartet lovgivning kan også have betydning for personer, firmaer eller andre, som befinder sig i forskellige nordiske lande og har forbindelse med hinanden. Dernæst bidrager retsenhed til borgernes opfattelse af, at befolkningerne i de nordiske lande i mangt og meget er en enhed, hvortil endelig kommer, at retsenhed kan være en styrke udadtil i en international sammenhæng.

Der var fra begyndelsen af 1900-tallet en politisk tradition for, at megen grundlæggende lovgivning blev forberedt med koordination de nordiske lande imellem med henblik på ensartet lovgivning. Foreningen konstaterer, at denne tradition ikke er opretholdt – og det trods øget samkvem og øget forbindelse i øvrigt mellem de nordiske lande.

Foreningen NORDEN ønsker medtaget i det danske formandsprogram
  • at når der tages initiativ til lovgivning om emner, hvor nordisk retsenhed er eller kan være af betydning, skal opmærksomheden henledes på spørgsmålet om harmonisering af retstilstanden,
  • at der i hvert fald i lovforslag om emner, som kan have nordisk betydning, redegøres for forskelle mellem retstilstanden her i landet og i andre nordiske lande med mulighed for, at andre under lovforslagets gang kan tage sådanne oplysninger som udgangspunkt for kritik og ændringsforslag,
  • at lignende synspunkter anlægges, når lovforberedelse sker ved etablering af kommission, udvalg eller arbejdsgruppe.


Det nordiske samarbejde og de frivillige organisationer

Arbejdet med at sikre en stærkere rolle for de frivillige organisationer i forhold til de officielle nordiske samarbejdsorganer bør gives høj prioritet. Der bør skabes en mødeplads for de frivillige organisationer om deres samarbejde og opgaver i det nordiske velfærdssamfund. Det vil være i god forlængelse af de demokratiske traditioner, vi i Norden har udviklet på vores særlige måde gennem mere end 1000 år, og ikke mindst vigtigt vil det give Nordens internationale samarbejde en fornyet dimension, netop fordi en positiv dialog mellem det officielle og det frivillige bestemt ikke er en selvfølge ude omkring i verden. Skal folkestyret leve, kræver det, at mennesker engagerer sig i det og er med til at udvikle og styrke det. Den folkelige interesse for deltagelse påvirkes af mulighederne for indflydelse, derfor skal det nordiske samarbejde åbne sig yderligere over for de frivillige organisationer. Indflydelsen på den nordiske udvikling skal ikke styres af professionelle lobbyister, der i højere grad styrer med penge frem for med folkelig opbakning. Dette bør vi ud fra en nordisk tradition gøre op med, og Norden bør være et eksempel for andre på dette felt. Dialogen mellem det offentlige og det frivillige må ikke betyde, at de frivillige organisationer mister deres evne til at være selvstændige provokatører i den offentlige debat. Fornyelsen skal fortsat komme fra græsrøddernes frie debat, hvor de bedste ideer kan påvirke den officielle beslutningsproces.

Foreningen NORDEN ønsker medtaget i det danske formandsprogram
  • at dialogen mellem de officielle nordiske organer og de folkelige organisationer udbygges,
  • at der tilvejebringes en mødeplads for dialog mellem de folkelige organisationer indbyrdes og med aktiv deltagelse af repræsentanter fra de officielle samarbejdsorganer,
  • at de frivillige organisationer i højere grad bruges som sagkyndige og høringsinstans i det officielle nordiske samarbejdes udvalg, komiteer og konferencer.


Det nordiske samarbejde og programvirksomheden

Foreningen NORDEN er dybt bekymret over den tiltagende EU’ificering af de nordiske programmer, som kan blive starten på enden for det nordiske samarbejde. Hvis den nordiske niche forsvinder i programmerne, forsvinder berettigelsen og derefter programmerne. Der er ingen ide i at hælde penge i programmer, som ikke i indhold og administration adskiller sig fra andre internationale strukturers programmer. EU-programkontorernes overtagelse af Nordplus-programmerne, som er Nordisk Ministerråds udvekslingsprogrammer, bl.a. med tilskud til elevudvekslingerne, ligner nu de tilsvarende EU-programmer både i administration (usmidigt / bureaukratisk) og indhold (langt fra folkeligt). Administrations-rutinerne kommer alt for tæt på den administration, EU-programkontorerne er vant til at håndtere. Ansøgningsskemaerne bliver tilpasset de ansøgningsskemaer, de er vant til at få (EU’s), indholdet bliver tilpasset, tilbagemelding og afrapportering bliver tilpasset osv. Vi har brug for både EU og Norden, men arbejdsmarken for de to samarbejdsstrukturer er forskellig. Hvis man prøver at rationalisere, så det nordiske kommer til at ligne det europæiske, så forsvinder behovet for den ene samarbejdsstruktur, og så ved vi godt, hvilken af strukturerne, der i givet fald må trække det korteste strå. Derfor er de nordiske programmers administration en vigtig sag.

Foreningen NORDEN ønsker medtaget i det danske formandsprogram
  • at den nordiske nytte ikke kun vurderes i forhold til programmernes indhold, men også i forhold til deres administration,
  • at man sikre et højt kvalitativt indhold samtidig med en smidig, lettilgængelig og brugervenlig administration.


Norden udadtil

En øget folkelig opbakning til EU går via et styrket nordisk samarbejde. Hvis det nordiske samarbejde ikke styrkes, vil befolkningerne i Norden være delte og utrygge ved den øgede integration i Europa. Hvis de nordiske værdier bliver taget alvorligt og samordnes, vil der være langt bedre muligheder for en harmonisk deltagelse i den europæiske proces.

De nordiske lande har endnu ikke forstået at udnytte det fælles potentiale, selvom de værdier, vi sammen bygger på, har haft stor indflydelse på samfundsudviklingen langt ud over de nordiske grænser. Vi har haft mulighed for at eksperimentere og udvikle vore samfund fra midten af forrige århundrede og fremefter. Norden har sat nye standarder for samfundsudviklingen, som andre tidligere og også i dag misunder os og beundrer.

Norden har behov for en dynamisk udvikling udadtil, ikke mindst i forhold til den europæiske udvikling. Med optagelsen af de nye lande i EU, som ikke mindst var et fælles nordisk projekt, bliver der mere plads til et nordisk fremstød. EU udvides i disse år i bredden, hvilket vil betyde, at EU ikke samtidig i samme grad kan udvides i dybden. Virkeliggørelsen af unionen med fælles statsborgerskab i en føderal enhed er ikke foreløbig en europæisk mulighed med så mange lande som deltagere. Ensartethed som et europæisk mål møder da også skepsis i alle de nordiske lande. Visionen om fremtidens Europa bør være, at Europa skal finde sin styrke i samarbejdet mellem forskellighederne. Ambitionen må være at skabe et Europa, hvor folk lever i fredelig sameksistens med forskellighederne og respekten for hinandens værdier.

Den langsommere integrationsproces i EU vil give Norden nye muligheder for virkeliggørelse af en indre regional udvikling uden at komme i konflikt med nye EU-vedtagelser.

I de kommende år vil omdrejningspunktet for EU komme til at ligge på de bløde værdier. Den internationale handel og økonomi bliver mere og mere liberaliseret, så ingen grænser hindrer dens bevægelighed - ikke engang EU’s.

Det første område inden for EU-udviklingen bliver demokratiet, den interne magtfordeling og beslutningsprocesserne. De nordiske lande har samstemmende lagt vægt på åbenhed og nærhed som væsentlige elementer i denne udvikling. EU-konventets rapport har demokratiet som tema, og det vil betyde forandringer i EU. Ikke nødvendigvis de forandringer Konventet peger på. Det er dog de enkelte lande, der har ansvaret for det endelige resultat. Og her har de nordiske lande noget at byde på. Norden har en model for folkestyre og forvaltning, som har været og fortsat er misundt af andre.

Det andet område inden for EU-udviklingen bliver social- og arbejdsmarkedspolitikken. Den sociale velfærdsmodel, som de nordiske lande har opbygget, vil være et forbillede. En nordisk arbejdsmarkedspolitik, der er opbygget i nært samarbejde med - også internationalt set - stærke faglige organisationer på såvel arbejdsgiver- som arbejdstagerside, vil påvirke udviklingen i EU.

Vi skal med al kraft være med til at påvirke udviklingen i Europa med nordiske værdier. Som små lande må vi samarbejde om at øve indflydelse, hvis vi vil have gennemslagskraft. Hvis vi udnytter det nordiske potentiale, vil der blive én vinder i stedet for fem tabere.

Foreningen NORDEN ønsker medtaget i det danske formandsprogram
  • at koordinationen af nordiske holdninger i forhold til EU opprioriteres i såvel de nordiske institutioner som i de enkelte landes ministerier,
  • at man ved alle ministerrådsmøder har den nordiske koordination i forhold til EU på dagsordenen,
  • at man sikrer, at de nationale embedsværk medtager mulighederne for nordisk koordination ved forberedelsen af ethvert initiativ i EU.


Den nordlige dimension

I forlængelse af behovet for et udvidet nordisk samarbejde og koordinering i forhold til EU-samarbejdet har EU´s planer for en udvikling af Den Nordlige Dimension også fået ny og forstærket betydning.

Udvidelsen af EU med de Baltiske lande betyder, at det allerede eksisterende samarbejde imellem de nordiske lande , Baltikum og Vestrusland har fået en ny og central betydning.

Arbejdet omkring Den Nordlige Dimension har hidtil alene haft en politisk betydning i forhold til samarbejde mellem institutioner og parlamentarikere, men hvis det i fremtiden skal have en mere afgørende betydning, kræver det, at arbejdet konkretiseres i forhold til Nordisk Ministerråds programvirksomhed. For Foreningen NORDEN er det samtidig vigtigt at understrege behovet for, at der ikke sker en skævvridning af det nordiske samarbejde, således at den nordlige dimension alene bliver at betragte som en østnordisk og europæisk diskussion og udviklingsplatform. Det er afgørende, at Vestnorden og samarbejdsrelationer med nabolandene til Vestnorden indgår på lige fod med det mere østlige samarbejde.

Foreningen NORDEN ønsker medtaget i det danske formandsprogram
  • at der tages initiativ til en konkretisering af arbejdet med Den Nordlige Dimension,
  • at der fastlægges en indsats både i forhold til det baltiske område og Vestrusland og til Vestnorden og nabolandene hertil,
  • at sikre den folkelige involvering i udviklingen af Den Nordlige Dimension.


Formandskabets organisering

Foreningen NORDEN vil opfordre den danske regering til at prioritere den organisatoriske del af et aktivt formandskab.
Danmark har ry for i alle internationale fora at involvere de ikke-statslige organisationer (NGO), og netop det nordiske samarbejde har en forankret folkelig baggrund, som det vil være naturligt at tage som udgangspunkt i formandskabets aktivitetsform.

En bredere involvering og høringsret for en bred vifte af folkelige organisationer i forbindelse med de initiativer, der igangsættes i formandskabsåret, vil have en betydning for det fremtidige samarbejde, som vil række ud over 2005.

Det foreslås, at der etableres et særligt formandskabssekretariat, og Foreningen NORDEN vil være interesseret i at være tilforordnet sekretariatet og deltage i koordinationen af aktiviteter, ligesom Foreningen NORDEN vil tilbyde sig som koordinator i forhold til det danske foreningsliv og forestå disses engagement og involvering i aktiviteter i løbet af året.

Foreningen NORDEN foreslår derfor
  • at der etableres et særligt formandskabssekretariat,
  • at der udarbejdes en dynamisk hjemmeside for formandskabsaktiviteterne,
  • at Formandskabet præsenterer sine planer for 2005 på en særlig konference for NGO organisationer og pressen i slutningen af 2004,
  • at Foreningen NORDEN afvikler høringsseminarer med udvalgte organisationer i relation til formandskabsprogrammet,
  • at der gennemføres temakonferencer i løbet af året i relation til formandsprogrammets hovedprioriteringsområder.

Foreningen NORDEN tilbyder at stille sig til rådighed for en særlig markering af det danske formandskab forud for og under formandskabsperioden 2005. Med 15.000 medlemmer fordelt på 150 lokalafdelinger, næsten 100 samarbejdende medlemsorganisationer, to aktivitetscentre i hovedstaden, et medlemsblad Nord Nu, en bred kontaktflade til uddannelsesinstitutioner og biblioteker og et velfungerende sekretariat, kan Foreningen NORDEN være med til at synliggøre det danske formandskab og skabe folkelig aktivitet omkring de nordiske indsatsområder i 2005. Vi stiller os også gerne til rådighed for afholdelse af idé-seminarer med folkelige organisationer, der varetager særlige områder af interesse for formandskabet. Vi forhandler gerne snarest om ideer og betingelser for en sådan særlig indsats, så indsatsen kan forberedes i god tid.


Foreningen NORDEN