|
|
 |
|
 |
|
Landsformanden Frode Sørensen:Det er ikke et dårligt udgangspunkt at være en gammel hæderkronet
folkelig forening, når man bygger på et formål, som indeholder svar på nutidens og fremtidens udfordringer.
|
|
|
|
Det nordiske samarbejde står over for et paradoksproblem: Det nordiske samarbejde får større og større
folkelig opbakning og samtidig nedprioriteres samarbejdet mere og mere politisk og især mediemæssigt.
Den folkelige opbakning er et resultat af de overordnede drøftelser om globalisering. Hvilken form for globalisering ønsker
vi? Ønsker vi ensartethed som drivkraften i globaliseringen, eller ønsker vi et samarbejde mellem forskellighederne og ikke
mindst i respekt for disse forskelligheder.
Foreningen NORDEN har et klart bud på dette. Vi ønsker et internationalt
samarbejde, men vi ønsker også at bevare vores værdier, vores historie og vores identitet. Udfordringen ligger så i, at når
forskellighederne skal samarbejde, må det ske i respekt og forståelse for hinandens identitet. Vi ønsker ikke nationalisme,
protektionisme eller for dem sags skyld chauvinisme.
Det nordiske samarbejde har dette som sin baggrund. Allerede fra
starten blev det nordiske samarbejde bygget op på åbenhed i forhold til omverdenen. Faktisk blev vores forening etableret i
1919 i kølvandet på første verdenskrig med præcis det sigte, at nu skulle vi erstatte den gammeldags nationalisme, som i høj
grad var årsagen til krigen, med et stærkt internationalt samarbejde. Vi startede i Norden, men vi ønskede aldrig, det skulle
slutte med Norden. Vort udsyn var større!
Da Norden-foreningerne i alle de nordiske lande lagde et hårdt pres på de
nationale parlamenter og regeringer i kølvandet på anden verdenskrig, havde det samme baggrund. De folkelige kontakter var
for længst knyttet, nu skulle vi have et officielt nordisk samarbejde bygget oven på det folkelige.
Men det officielle
nordiske samarbejde skulle også være katalysator for et endnu mere udbygget internationalt samarbejde - det man i dag kalder
globalisering. Også her ønskede vi det skulle starte med Norden, men ikke slutte med Norden. Det nordiske samarbejde skulle
være et åbent samarbejde med udsyn.
Derfor var de nordiske lande hver for sig og sammen kraftige fortalere for et
effektivt globalt samarbejde gennem FN. Det var med den baggrund heller ingen tilfældighed, at de første generalsekretærer i
FN kom fra Norden med henholdsvis Trygve Lie fra Norge og derefter Dag Hammarskjöld fra Sverige. Fra FN's oprettelse i 1946
var norden i front.
Under den kolde krig spillede de nordiske lande en central rolle i etableringen af øst/vest
dialogen. Det aleuropæiske samarbejdes struktur blev vedtaget i Helsingfors i 1975. Og mange "vigtige" internationale møder
blev holdt i Norden, hvem husker ikke Gorbatjovs og Reagans første topmøde i Island.
I forbindelse med murens fald i
1989 og Sovjetunionens opløsning var Norden først med opbygningen af nye samarbejdsstrukturer henover det tidligere så
fastlåste jerntæppe. Samarbejdet med de baltiske lande, opbygningen af deres strukturer og opbygningen af en
samarbejdsstruktur mellem det nordiske og baltiske, som jeg selv i Nordisk Råds sammenhæng deltager aktivt i, udsprang af
vort nordiske udsyn.
Det nordiske samarbejde har i handling bevist sin åbenhed til omverdenen. Derfor står vi også
stærkt med vores bud på globaliseringen. Vi har med en historisk baggrund nogle gode svar på fremtidens udfordringer. Vi er
ikke - som det nordiske ofte bliver beskyldt for - skåltalernes holdeplads. Vi viser vejen ved selv at gå forrest. Vi handler!
- Og det er min påstand, at jo flere lande der kommer med i EU, desto mere udvikles og styrkes det nordiske samarbejde.
Foreningen Nordens formålsparagraf, hvis indhold faktisk stadig stammer fra vores oprettelse i 1919, er åbenhed og
udsyn. Vi har til formål: på alle områder at styrke og udvikle de nordiske folks samarbejde indadtil og udadtil.
Ingen skal sige, at vi blot kører med på moden. Jeg tror folk kan se det, og jeg tror, det er derfor folk vælger vores
forening. Det er ikke et dårligt udgangspunkt at være en gammel hæderkronet folkelig forening, når man bygger på et formål,
som indeholder svar på nutidens og fremtidens udfordringer.
På de mere konkrete politiske områder er Norden fortsat i
udvikling. Grænsesamarbejdet, hvor vi i høj grad har presset på, er kommet videre. Poul Schlüter, som vi for et par år siden
gav vores hæderspris for hans arbejde med fjernelse af grænsehindringer i Norden, fratrådte ved årsskiftet sin fremtrædende
rolle på dette område. Det skete samtidig med afslutningen af det danske formandskabsår for det nordiske samarbejde.
Dette års finske formandskab har dog fortsat prioriteret arbejdet med fjernelsen af grænsehindringerne, men arbejdet mangler
en frontfigur med pondus. Der skal en stærk person for bordenden ved de seje forhandlinger, der i bund og grund handler om
harmonisering. Harmonisering af de nordiske landes lovgivning, der medfører fuld bevægelsesfrihed for nordiske borgere over
alle de nordiske grænser. En stærk person er en person, som tør sparke ministre bagi, når de ikke flytter sig hurtigt nok.
Men meget er sket. Det kan ses på resultaterne. I dag er der mere end dobbelt så mange danske virksomheder, som
opererer i Skåne end før Øresundsforbindelsen blev etableret 1. juli 2000. Og for 14 dage siden passerede rejsende nummer 100
million broen. Efter en beskeden start med lav trafik de første år er trafikken siden steget voldsomt. I år er togtrafikken
steget med 18 procent, mens biltrafikken er steget med 15 procent i forhold til samme periode i 2005. Bag den hurtige
udvikling ligger først og fremmest et voksende antal personer, der pendler til og fra job hver dag.
Danskere flytter
til Sverige for at udnytte de lavere boligudgifter og beholder deres job i Danmark. Og mange svenskere får arbejde og højere
løn i København takket være manglen på arbejdskraft i Danmark. Med et befolkningsunderlag på 3,6 millioner i Øresundsregionen
kan flere lettelser, bedre information og yderligere harmonisering bringe samarbejdet endnu videre. Hallo Norden går en stor
fremtid i møde.
Det nordiske samarbejde bygger også i det officielle samarbejde på dets folkelige grundlag. Intet andet
internationalt samarbejde har så stor folkelig opbakning som det nordiske, og det skal fortsat være Nordens varemærke.
Uden det folkelige grundlag forsvinder Norden i mængden af internationale initiativer. Ved at rendyrke grundlaget kan
Norden også være med til at påvirke dagsordenen uden for Norden. EU er nu midt i en tænkepause, der i øvrigt klogelig nok er
udvidet med et år eller to yderligere.
Hovedproblemet for EU er, at det ikke på samme måde som Norden har en bred
folkelig accept. Det kan tænkepausen være med til at rette op på.
Vi har masser af nordiske erfaringer at give til den
proces. Derfor er det også dejligt at se, at de nordiske lande står sammen om større åbenhed og nærhed i beslutningsprocesserne
i EU.
Vi har brug for et europæisk samarbejde, men det kræver at beslutningerne bliver taget i nær kontakt og dialog med
befolkningen.
Der var stor mediebevågenhed, da den femte jordbaserede FM-radiokanal blev sat på auktion, TV2 fik
hammerslag for højeste bud. Den nye radiostation har også public service forpligtelser på nyhedssiden. Derfor skal det være mit
lønlige håb, at kanalen i sit public service grundlag indbygger en særlig nordisk nyhedsforpligtelse. - Det har vi efterhånden
savnet i mange år.
I bekendtgørelsen for den nye FM-kanal bemærker vi, at radioen skal bringe mindst 30% skandinavisk
musik. Det viser, at der trods alt er politisk opmærksomhed omkring det nordiske, også på medieområdet.
Der har gennem
de senere år været en væsentlig udbygning af den nordiske programflade i TV med udveksling af nordiske programmer. Mange af de
nordiske landes tv-serier bliver udvekslet nordisk. Nordvision, som er public service kanalernes nordiske samarbejdsorgan, har
faktisk en god effekt på dette område. For et par måneder siden flyttede Nordvisions administration til Danmark og har til huse
i Danmarks Radio med en dansk generalsekretær.
Så vidt så godt, men det halter på nyhedssiden. Kultursiden er godt dækket
med nordisk stof, men desværre sendes mange af kulturprogrammerne på tidspunkter, hvor kun et fåtal får gavn af dem. Det vil vi
tage en snak med den nye generalsekretær om. Og så må vi slå fast med syvtommersøm. Alle de nordiske public service radio- og
tv-kanaler skal være tilgængelige for alle nordboere. Desværre går udviklingen i modsat retning. Seneste eksempel er, at TDC nu
har fjernet NRK 1 fra kabelnettet.
Tidligere har der været praktiske problemer med at tilbyde alle de nordiske kanaler,
det erkender vi. Men med den nye digitalisering vil de praktiske problemer blive ryddet af vejen, og så er det alene et spørgsmål
om politisk vilje.
Det nordiske samarbejde udvikler sig positivt på det folkelige område. Derfor er jeg heller ikke bange
for de kommende års medlemsudvikling i vores forening. Vi har stoppet medlemstilbagegangen. Vi har en sag, som der er nutidig
appel i. Og så viser alle undersøgelser, at den lange periode, hvor befolkningen - og her især de unge - ikke ønskede at bruge
fritiden på folkeligt arbejde i landets foreninger, nu er ved at vende. Flere og flere bliver optaget af frivilligt arbejde -
også det frivillige arbejde, der foregår i idébetonede foreninger som vores.
Folk er ved at forstå, at hvis de vil have
indflydelse, så er det nødvendigt at engagere sig. Man kan ikke sidde med hænderne i skødet, eller udelukkende være optaget af
egne behov som karrieren, farven på den nye bil eller hvor rejsen skal gå hen næste vinter. Så kører toget uden dem, og så kan
de ikke bagefter komme og beklage sig over retningen.
|
|
|
|
