Organisationen

De nordiske institutioner

Parlamenterne i de fem nordiske lande samt de tre selvstyrende områder samarbejder i Nordisk Råd. Rådet består af 87 parlamentarikere, fordelt med 20 svenskere, 20 nordmænd, 18 finner, 16 danskere, 7 islændinge, 2 grønlændere, 2 færinger og 2 ålændinge. Rådet er initiativtagende, rådgivende og kontrollerende i politiske spørgsmål og sager, der vedrører det nordiske samarbejde.
Nordisk Råd behandler og vedtager forslag om fællesnordiske politiske initiativer, fx i form af forslag til de nordiske regeringer om fælles lovgivning i de nordiske lande indenfor et bestemt område.
I øjeblikket er arbejdet struktureret i tre udvalg: Nordenudvalget, Nærområdeudvalget og Europaudvalget. De politiske udspil til udvalgene kommer fra de nordiske partigrupper, som er: Den socialdemokratiske gruppe, midtergruppen, den konservative gruppe, og den venstresocialistiske gruppe.
Nordisk Råd ledes af et præsidium på 13 medlemmer, og afholder hvert år session, hvor linierne for samarbejdet fastsættes. For tiden pågår overvejelser om ændring af udvalgs- og arbejdsstrukturen.
Det politiske nordiske samarbejde har en række kerneområder, hvoraf kan nævnes miljøpolitik, regional handelspolitik, sikkerhedspolitik og demokratiopfattelse.
Nordisk Råds sekretariat har ca. 20 ansatte, de fleste på kontrakt. Sekretariatet bistår præsidiet og udvalgene, mens der i hvert af de nordiske lande findes delegationssekretariater, som betjener parlamentarikerne nationalt. De fire politiske grupper i Rådet har desuden partisekretærer til rådighed.
Nordisk Råd og Foreningen NORDEN har vanligvis et tæt samarbejde, hvor de forskellige politiske forslag og rapporter typisk også tilsendes Foreningen NORDEN for bemærkninger, inden der laves en indstilling og egentlig politisk behandling.
Sådanne henvendelser til foreningen behandles typisk af Forretningsudvalg eller Landsstyrelse.

Nordisk Ministerråd

Nordisk Ministerråd koordinerer de nordiske regeringers samarbejde, og ansvaret for de løbende nordiske spørgsmål er i hvert land særligt placeret hos én bestemt minister. I Danmark har det de seneste år været ministeren for nordisk samordning (økonomiministeren).
De nordiske regeringsledere har det overordnede ansvar for nordisk samarbejde i generelle træk, mens det konkrete samarbejde koordineres af samordningsministrene og den nordiske samarbejdskomité.
I Nordisk Ministerråd mødes de enkelte fagministre indenfor hvert felt/ressortområde til drøftelser og vedtagelser indenfor de enkelte kompetenceområder.
Hvervet som ordfører for Ministerrådet går på skift i fast turnus mellem de fem nordiske lande. Hver periode er på et år.
Ministerrådet kan træffe beslutninger, når alle ministre er enige. I særlige tilfælde skal beslutninger også godkendes af de nationale parlamenter.
Ministerrådet samordner også komitéer og ekspertgrupper inden for forskellige områder, der konkret realiserer det nordiske samarbejde.
Ministerrådets sekretariat har ca. 90 ansatte, de fleste normalt på 4-årige kontrakter. Den typiske opgave er bistand og rådgivning til ministre og embedsmandskomitéer, tilrettelæggelse af beslutningsgrundlag og koordinering af samarbejdsprojekter.

Andre nordiske institutioner